#Kursusstruktur
Kursets opbygning#
En kursusuge indeholder følgende elementer: En Stor Dag med forelæsning og fællestimer med underviser, samt en Lille Dag med forelæsning og fællestimer med underviser der afsluttes med ugens test som varer en halv time. Det er vigtigt, at du deltager i alle disse aktiviteter, og det er dit udbytte heraf, der vil blive testet til den skriftlige prøve. Du skal også påregne en del hjemmearbejde.
Tidsplan for de to undervisningsdage:
Store Dag: Mandag eller tirsdag 10:00-17:00 indeholder:
Forelæsning 10:00-12:00. Selvstudium 12:30-13:00. Fællestimer med underviser 13.00-16.00. Selvstudium 16:00-17:00.
Lille Dag: Torsdag eller fredag 8:00-12:00 indeholder:
Forelæsning 8:00-9:00. Fællestimer med underviser 9:00-11:30. Ugens test 11:30-12:00.
Undervisningen#
Inden og efter undervisning#
Du vil altid kunne orientere dig i god tid inden en undervisningsuge går i gang, hvilke dele af pensum vil blive behandlet. Læs endelig noterne inden forelæsningerne, så vil man nemlig få et større udbytte af undervisningen. Det er helt normalt at man ikke helt forstår dele af noterne inden undervisning, men erfaring viser at det alligvel har en enorm positiv effekt at foreberede sig på den måde. På lignende måde er det enormt nyttigt at bruge tid efter undervisning er slut til at kigge på noterne og opgaverne en gang til for at få en dybere forståelse af stoffet. Bemærk at kurset giver 10 ECTS point, som betyder at kurset er normeret til 16 timers arbejde ugentligt på kurset.
Forelæsningerne#
På Store Dag gives en oversigtsforelæsning hvor vigtige og centrale emner i ugens program bliver tegnet op og sat i perspektiv. Ved forelæsningen Lille Dag bliver der tid til at fordybe sig i flere eksempler, særtilfælde, alternative metoder mv., og der gives vigtigt input til det efterfølgende gruppearbejde der munder ud i ugens test. Vær opmærksom på, at hvad der har været gennemgået ved forelæsningerne ikke definerer pensum i kurset. Der kan til prøverne blive stillet spørgsmål i dele af pensum, som ikke nødvendigvis har været gennemgået ved forelæsningerne. Du bør gennem LectureNotes og det øvrige materiale sikre dig, at du er velorienteret om alle vigtige pointer i stoffet.
Store Dag#
Store Dag starter med forelæsningen hvorefter der er gruppeøvelser. Bemærk at jeres undervisningslokale er til rådighed allerede fra kl. 12:00. På ugeprogrammerne (se senere) er der anført informationer og aktiviteter for dagen, herunder opgaver. Brug selvstudiums-tiden 12:30-13:00 at orientere dig i dagsordnens udfordringer så du er klar til de efterfølgende fællestimer med underviseren. Her vil du og din studieretning, under vejledning af et lærertema, arbejde videre med stoffet fra dagens forelæsning og øvelserne fra ugeprogrammet. Når fællestimerne er slut har du (og din gruppe) timen 16:00-17:00 til at færdiggøre dagens arbejde, fx regne de opgaver fra dagsordnen, du ikke har nået endnu, eller gå i gang med hjemmeopgaverne.
Lille dag#
Lille dag starter med en forelæsning, hvorefter der er tid til fællestimer med underviseren inden Ugens Test hvor du afprøves i de grundlæggende færdigheder i ugens emner. Der vil være nogle få hjælpelærere til stede i området der både kan give faglig og teknisk bistand. I fire uger i løbet af semestret, bliver undervisning på lille dag organiseret omkring såkaldte Tema-øvelser. I disse fire uger er der ingen forelæsning, men arbejder I i stedet for på en øvelse hele lille dag. Du kan finde på “Lektionsoversigt: Efterår 2023” hvor i semestret disse Tema-øvelser ligger.
Ugeprogrammerne#
Ugeprogrammerne er kursets rygrad. De udgør et vigtigt middel i kommunikationen fra lærerne til dig. På ugeprogrammerne anføres mange centrale begreber i ugens pensum, og de indeholder pensum henvininger til LectureNotes, opgaver, aktiviteter og diskussionsoplæg til selvstudium og fællestimer. Desuden indeholder ugeprogrammerne information om hjemmeopgaver.
Ugens test#
I de uger hvor der ikke er en temaøvelse, afslutter vi lille dag med en test, kaldet ugens test. Denne test kan udløse bonuspoint som kan medbringes ved eksamen (se eksamensregler på hjemmesiden). Man kan maksimalt indsamle 8 bonuspoint i løbet af kurset, der er altså plads til at man man fravælge en test, i tilfælde af f.eks sygdom. Da testen tages i Full screen mode skal du have noter og andet materiale du ønsker at bruge under testen med i papirform. Til den afsluttende eksamen til december, foregår de første 2 timer uden elektroniske hjælpemidler, så det er en god ide at begynde allerede nu at lave en samling papirnoter og blive fortrolig med kursusnoterne efterhånden som du får brug for dem.
Vi understreger følgende om ugens test:
Det er en stedprøve, det vil sige at den skal løses i holdlokalet.
Prøven skal regnes uden elektroniske hjælpemidler, men tastes ind i quiz-programmet Möbius.
Du skal gå i full screen måde, så prøven fylder hele din skærm
Din hjælpelærer giver dig en kode der aktiverer testen.
Man må gerne snakke sammen om opgaverne i sin arbejdsgruppe, men bemærk: Du har din egen version af opgaven som du selv skal løse og taste ind.
Inden for den sidste halve time på Lille Dag, har du kun ét forsøg. Fredag 18:00 til onsdag 18:00 genåbnes prøven for gentagne forsøg (ugeversionen).
Du finder linket til Ugens Test på Mat1a Learnsiden: Linket til Möbius findes i topbjælken, vælg den variant der passer med ugedag.
Temaøvelser#
Fire gange i løbet af semesteret afbrydes den almindelige undervisning af temaøvelser. Formålet med temaøvelser er at give eksempler på hvordan begreber og metoder fra Python programmering kan bruges i Matematik 1a, samt at relatere stoffet til ingeniørsmæssige anvendelser. Alle 4 undervisningstimer på disse Lille Dage foregår i holdlokalet, der er således ingen forelæsning. Temaøvelsesopgaven uploades på hjemmesiden nogle dage før start. Opgaven løses men skal ikke afleveres. De begreber og metoder I lærer i temaøvelsen, skal I bruge for at løse Möbius delen af hjemmeopgaven. Se menupunktet om hjemmeopgaver.
Hjemmeopgaver#
Der stilles i alt fire hjemmeopgavesæt.
Et hjemmeopgavesæt består af 2 dele.
En del som du finder på Lektionsoversigten på hjemmesiden og som afleveres i Learn. Tidsfrister fremgår både af hjemmesiden og Learn.
En Möbiusdel som åbner kl 12.00 på fredage i de uger hvor der er afleveringsfrist, og lukker den efterfølgende onsdag kl 23.59.
I Möbiusdelen af hjemmeopgaven skal kun svar indtastes og der vil indgå emner fra den netop afholdte temaøvelse.
I den første del af hjemmeopgaven skal alle svar begrundes, og alle nødvendige forklaringer skal med. Der vil også blive lagt vægt på at formuleringer og logiske slutninger er matematisk korrekte. En perfekt besvarelse indeholder al den forklaring som er nødvendig, men ikke mere end det. Opgaverne er individuelle, så der må gerne samarbejdes omkring løsningsstrategier, men afleveringen udformes individuelt, to enslydende besvarelser vil blive betragtet som plagiat. De første 2 sæt skal laves uden elektroniske hjælpemidler, det er dog tilladt at bruge computeren som skrivemaskine, bemærk dog at man til eksamen skal kunne løse opgaver udelukkende med blyant og papir.
NB: På sidste Store Dag inden aflevering af et hjemmeopgavesæt, er underviserne klar til at give hints 15:30-16:00 til hjemmeopgaverne ud fra de konkrete spørgsmål I har med. I hvert hjemmeopgavesæt indgår der elementer fra den temaøvelse i netop har afsluttet i uge op til aflevering.
Materialer#
Undervisningsmaterialet til kurset består af: Ugeprogrammerne og de øvrige materialer på kursets hjemmeside, herunder LectureNotes, opgaver, SymPyDemo’er med videre.