Eksamensregler#
Om karaktergivning på Matematik 1a#
Evalueringen består af to elementer:
En 4 timers skriftlig prøve (vægt 90%)
Temaøvelser (vægt 10%)
Hver af disse 2 dele bedømmes og der gives en samlet karakter, ud fra en helhedsvurdering.
Den skriftlige prøve#
Ugens Test:#
Fra og med semesteruge et stilles ugens test i den sidste halve time på Lille Dag. Der er i alt 12 ugens test i løbet af efterårssemesteret. Hvis du inden for den givne halve time scorer mindst 80% rigtigt, opnår du øjeblikkeligt 1 bonuspoint. Lykkes det ikke, vil Ugens Test genåbne fredag i samme uge kl. 18:00 til onsdag i efterfølgende uge kl. 18:00 for gentagne forsøg. Du kan nu opnå dit bonuspoint hvis summen af de point du fik i løbet af den sidste halve times undervisningstid, og i et af disse forsøg i den genåbnede test bliver 80% eller mere.
Bonuspoint: Dine bonuspoint indgår i en helhedsvurdering af din præstation ved den afsluttende skriftlige eksamen (meget groft sagt: hvis du har scoret 65% ved den afsluttende skriftlige eksamen, og du medbringer 5 bonuspoint, er vurderingsgrundlaget 70%). Bonuspoint overføres ved førstkommende reeksamen. Du kan maksimalt medbringe 10 bonuspoint til eksamen.
Afsluttende skriftlig eksamen i december:#
På den ordinære eksamensdag stilles en 4 timers prøve, som er opdelt i to prøver som uddeles samtidigt ved prøvens start.
Den første er en MC prøve den besvares direkte på det udleverede papir uden mellemregninger og yderligere begrundelser. Prøven består af spørgsmål med et antal svarmuligheder, hvoraf kun et er korrekt.
Den anden er en prøve som udleveres på papir og udfærdiges og afleveres på papir. Alle svar skal begrundes og der skal henvises til relevante sætninger i lærebogen.
Både noter og lærebøger er tilladt i ikke elektroniske udgaver under hele prøven.
De to dele indgår ligeligt i bedømmelsen, eventuelle bonuspoint ligges oveni pointscoren inden karakteren for eksamen og tema beregnes.
Pensum til eksamen:#
Pensum fremgår af lektionsoversigten på kursets hjemmeside, hvor der i de enkelte dagsordner er angivet hvilke dele af lærebogen som er pensum.